Nej til 48 meter høj mobilmast

2021-06-18

Debatten om mobilmaster i Gribskov kommune forsætter, og jeg forstår det godt. Hvorfor lige op af et unikt naturområde? Og hvorfor ønskes der opført en mast på 48 meter til dækning af 5 parceller i Esrum?

Der har været mange spørgsmål i denne sag, og de svar som er givet har ligeledes været uklare.

Derfor er det en glæde at udvalget "Udvikling by & land" stod sammen på aftenens møde og sendte et klart signal om et NEJ til en 48 meter høj mast i Esrum.

En stor tak til borgerne i Esrum som har kæmpet imod denne placering af en så høj mast. Det viser netop at hvis man kæmper er der muligheder.